Minecraft
Hytale
Butik
Kontrolpanel

Lej en Minecraft server i Danmark – kom i gang på 60 sek

Vil du spille Minecraft med dine venner uden at skulle sidde det samme sted? Så har du brug for en egen server. I denne guide viser vi dig præcis hvordan du gør det, selvom du aldrig har prøvet det før.

Hvorfor leje en server i stedet for at lave din egen?

Du kan teknisk set opsætte en Minecraft server hjemme på din egen PC. Men det kræver at du åbner porte i din router, holder PC’en tændt hele tiden, og selv håndterer alt det tekniske. For de fleste er det meget nemmere, og billigere i længden, at leje en server hos en udbyder.

Med en lejet server får du:

  • Serveren kørende 24/7 selvom du sover
  • Ingen lag fra din egen internetforbindelse
  • Automatisk DDoS-beskyttelse
  • Dansk support hvis noget går galt

Hvor meget RAM har du brug for?

Det er det første spørgsmål de fleste stiller. Her er en enkel oversigt:

  • 2 GB RAM – perfekt til dig og 2-4 venner på vanilla Minecraft
  • 4 GB RAM – passer til 5-10 spillere, eller hvis du vil have plugins som EssentialsX og WorldEdit
  • 8 GB RAM – nødvendigt hvis I skal køre tunge modpacks eller have 15+ spillere

Usikker? Start med 2 GB. Du kan altid opgradere senere.
Du kan lige nu få en 2 GB server for kun 3 kr den første månede. Med kupongkoden NY

Hvilken servertype skal du vælge?

Når du lejer en server, får du som regel valget mellem flere servertyper. Her er de vigtigste:

Vanilla er standard Minecraft uden nogen ændringer. Perfekt hvis I bare vil spille survival sådan som spillet er tænkt.

PaperMC er den mest populære variant for de fleste. Den er hurtigere end vanilla og lader dig installere plugins der giver ekstra funktioner, alt fra shop-systemer til minigames.

Spigot ligner Paper, men Paper er generelt hurtigere og anbefales frem for Spigot i dag.

Forge bruger du når I vil spille med mods. Husk at alle spillere skal have de samme mods installeret lokalt for at det virker.

Ved du ikke hvad du vil have? Vælg PaperMC, det fungerer for 90% af alle servere.

Trin for trin: Sådan kommer du i gang hos Nordisken

Det tager under 60 sekunder fra du bestiller til din server er oppe. Sådan gør du:

Trin 1 – Vælg en plan Gå til nordisken.com og vælg hvor meget RAM du har brug for. For de fleste holder 2 GB fint til at starte.

Trin 2 – Opret en konto og betal Udfyld din email og vælg betalingsmetode. Første måned for en 2gb server koster kun 3 kr med koden NY3.

Trin 3 – Start serveren Log ind på kontrolpanelet, vælg servertype (vi anbefaler PaperMC), og tryk start. Serveren er oppe på sekunder.

Trin 4 – Giv IP-adressen til dine venner Du finder serveradressen i kontrolpanelet. Send den til dine venner, og de kan forbinde med det samme.

Sådan forbinder dine venner sig

Når serveren er oppe, er det nemt for dine venner at komme med:

  1. Åbn Minecraft og klik på Multiplayer
  2. Klik Tilføj server
  3. Indsæt serveradressen du fik fra kontrolpanelet
  4. Klik Færdig og forbind

Husk at alle skal spille på samme Minecraft-version. Hos Nordisken kan du skifte version med ét klik direkte fra kontrolpanelet, så det er nemt at holde alle på samme version.

Hvorfor betyder serverplacering noget?

Mange billige Minecraft hosting udbydere placerer deres servere i Tyskland eller USA fordi det er billigere for dem. Det betyder at din forbindelse skal rejse langt, og det mærker du som lag og høj ping under spillet.

Hos Nordisken ligger serverne i Sandefjord i Norge. For danske og norske spillere betyder det markant lavere ping end tyske eller amerikanske servere, og en mere stabil spiloplevelse uden forsinkelser midt i en fight.

En tommelfingerregel: under 30ms ping mærker du næsten ikke. Tyske servere giver typisk 30-50ms for danske spillere. Med en nordisk server er du tættere på 20ms.

Klar til at starte?

Prøv din første måned for kun 3 kr for en 2GB server med koden NYbilling.nordisken.com. Ingen binding, ingen skjulte gebyrer, bare start og spil med dine venner.